Patientvejledning · Operation hos børn

Reduktion af mandlerne (tonsillotomi)

Information til jer, hvis barn skal have reduceret mandlerne – om faste, forberedelse, selve operationen og tiden efter.

Vil du hellere have vejledningen på papir? Hent den som PDF og print den.

Hent som PDF

Jeres barn har fået tid til at få reduceret mandlerne. Mød gerne op i klinikken 10 minutter før den angivne mødetid. Vi bestræber os på, at I kommer ind så hurtigt som muligt, men der kan være ventetid.

Indgrebet foregår i kortvarig fuld bedøvelse, og det er derfor vigtigt at have overholdt fastereglerne.

Fasteregler

Fasteregler for børn, der ikke ammes

Fasteregler for børn, der fortsat ammes

MEGET vigtigt: Jeres barn skal hjemmefra have fået Panodil og Bonyl ca. 2 timer inden mødetiden, da de ellers kan have meget ondt i halsen, når de vågner op.

Generelle retningslinjer inden operation

Selve operationen

Når vi er klar på operationsstuen, vil I blive kaldt ind. Der vil være en narkoselæge, ørelægen samt klinikpersonale på stuen. Det kan virke overvældende på jeres barn. Vi bedøver med en maske, hvorigennem der gives sovemedicin. Det er nødvendigt at holde masken lidt tæt, og det kan gøre nogle børn kede af det. Den forælder, der er med, er velkommen til at trøste og berolige, indtil barnet sover. Herefter vil du blive fulgt ud i venteværelset, mens operationen foretages. Indgrebet tager typisk 30–40 minutter.

Det vil af sikkerhedsmæssige hensyn være nødvendigt, at barnet ligger ned på lejet, og at vi holder masken tæt til ansigtet. Bedøvelsesmedicinen virker hurtigt.

Efter operationen

Jeres barn vil have smerter i halsen efter operationen. Det er vigtigt at give fast Panodil og Bonyl efter vægt de første dage efter operationen, så jeres barn er så smertedækket som muligt og får spist og drukket nok, så sårene heler. De fleste har brug for fast smertestillende i hvert fald 5 dage og nogle længere. Når jeres barn begynder at have færre smerter, kan I først stoppe Bonyl 1–2 dage og derefter fjerne Panodil også.

Det er vigtigt, at jeres barn holder sig så meget i ro som muligt i ugen efter operationen, dvs. også holdes hjemme fra skole/institution. Jeres barn må spise, hvad de vil, men de fleste har mest lyst til blød, afkølet mad. Kolde spiser og drikke virker smertelindrende.

Ring straks 112, hvis jeres barn har frisk blødning fra munden, som er mere end blot en lille klat, og informér om, at jeres barn har fået reduceret mandlerne. I sjældne tilfælde kan der opstå blødning fra svælget efter operationen.

Vi vil tilbyde jer en telefonkontakt eller en konsultation ca. 2 måneder efter operationen.

Tilbage til patientinformation